Nu med lyd
DingDiing er et franchise koncept, hvor man fra en cykel (nej, ikke en helt almindelig cykel) sælger enten kaffe, pizza, is eller andre “consumables”. F.eks. DingDiing Coffee. Cyklen er et fleksibelt salgssted, der kan bevæge sig rundt i byen, så kaffen altid er dér, hvor du har brug for at købe den.
Og hvordan gør en cykel så opmærksom på sig selv? Ved at ringe med cykelklokken selvfølgelig! DERFOR blev navnet DingDiing, da det er det klokken siger – på den måde får man brandet sit firmanavn i forbindelse med en velkendt lyd :-)
Logoet er inspireret af en helt gammeldags cykelklokke – eller ringeklokke, om man vil. Selve teksten udgør klokken, som er tilføjet ekstra grafik, der udgør “knappen”, man trykker på for at få lyd. Denne grafiske del er samtidig symbolet for at være på en bestemt lokation, idet DingDiings tagline er “being on the right place, at the right time”.
DingDiing – kaffen er klar! Læs mere om franchise-konceptet her – måske er det noget for dig? http://dingdiing.com/