Kompliceret, helt enkelt
3D Innovation har gjort det til sin metier at CAD-modellere og beregne produktionsprocesser og avanceret materialeudvælgelse indenfor compositmaterialer til f.eks. vindenergi-, fly- og bil-industrien. Kompliceret stof, 3D Innovation forenkler for kunden.
Denne forenkling har jeg arbejdet videre med i logoet til 3D Innovation, der – udover at ligne en pilespids, der peger op og frem – forestiller de 3 dimensioner, helt enkelt.
Den blå farve udtrykker traditionelt både tillid, sterilitet og fakta, her er den dog tvistet lidt i nuancen og tilført en varm rød, der – udover at give modspil – også udtrykker passion, som både fly- og bildesignere (og sikkert også vindemøllevinge-designere) i høj grad har.
I logoet har jeg arbejdet med:
– Transformering / udvikling (både i form af farvens udvikling over stregens længde og stregens retning)
– Forenkling / klarhed
– De 3 dimensioner (XYZ)
Alt sammen noget 3D Innovation står for og kan stå inde for.