God behandling
Kropsterapeut og Akupunktør Michael Bonde hører til blandt de behandlere, der ikke kun kan lidt af hvert behandlingsmæssigt, men også på forunderlig vis mærker og fornemmer din krops signaler. Han kan sit shit, so to speak. Virkelig! Og så er han simpelthen så rolig og rar og vidende og og og …
Fordi Michael kan så meget, og fordi han vil det så meget, var der mange elementer, han gerne ville have med i logoet: Yin Yang tegnet for balance og helhed, healende hænder og chakrafarverne … og DET kan jo være en mundfuld for de af hans klienter, der måske ikke er så meget til “den slags”. Så jeg dykkede ned i, hvad Michael ville udtrykke med symbolerne.
Logoet forestiller (stilistisk) to hænder, der holder “det hele menneske” i form af cirkler, der jo symboliserer helhed. I mennesket (cirklen) er chakra-farverne inkorporeret for at vise de forskellige chakraer, men også de forskellige lag, vi mennesker indeholder og de forskellige lag, der behandles.
Balancen fra Yin Yang vises i den måde hænderne (de sorte) er placeret. Den ene hånd under centrum af cirklen for at støtte og balancere den, den anden hånd med lidt afstand for at gribe, om nødvendigt. Derudover symboliserer hændernes placering også de forskellige behandlinger Michael kan – hånden tæt på masserer/berører fysisk, hånden med lidt afstand healer.
Så logoet er to hænder, der holder, støtter, balancerer og griber det hele menneske og mennesker i forskellige størrelser, udseender med hver deres problemer.
Nogle vil måske umiddelbart kunne se et menneske (cirklen er hoved, og hænderne er arme) eller en blomst eller et træ – og det er også skønne symboler, der giver mening :-)
Så har du problemer med “bevægeapparatet”, som det hedder i kredse, så skulle du få fat i Michael – du vil ikke fortryde det! Find ham her: http://michaelbonde.dk/ … eller fortryd!