Boxsættet, der kan det hele
Spar på madspild, opvask, tilberedningstid. Med dette boxsæt kan du både tilberede, opbevare og ikke mindst servere maden. Boxene er lavet, så man istedet for måske en stor portion lasagne, laver to små – så er man fri for at fylde resterne over i en ny box. De sorte boxe kan gå i ovnen, de kan alle gå i opvaskemaskine, microovn, køleskab, fryser og ikke mindst på bordet. På trods af den flotte og stilrene kantafslutning kan boxene lukkes helt tæt vha. en “kopling”, der ligeledes gør det muligt at koble boksene på kryds og tværs. Der er ikke som sådan låg til boxene, de bruges som låg på hinanden, alt efter, om du ønsker en osteklokke, en madpakke, en salatopbevaring osv. osv.
Til sættet hører også en rist, et rivejern, en si og et skærebræt. Grundet mønster i “bunden” kan de samlede boxe stables i køleskab og fryser uden at glide, hvilket sikret bedre udnyttelse af pladsen, og boxenes transparens sikrer overblik over indholdet.